Vi søger en ny kollega til hydrauliskværkstedet i Skjern, så er du klar på faglige udfordringer og en alsidig hverdag med varierende opgaver indenfor opbygning af hydrauliske anlæg kan det være dig vi søger?
Om jobbet
Her hos HydraSpecma har vi en varierende produktion af hydrauliske komponenter og systemer. Som montør hos os får du opgaver indenfor opbygning og montage af nye pumpestationer og hydrauliske anlæg til kunder og opgaver med opbygning af systemer til test in house. Opgavernes omfang varierer og det er derfor nødvendigt at du kan arbejde selvstændigt med opgaverne.
En del af jobbet består af smedearbejde og fremstilling af rør til montage på de hydrauliske systemer, du bygger. Desuden vil du være med til at teste og udføre reparationer på komplette hydrauliske anlæg. Alt efter dine kvalifikationer og erfaringer, kan der blive mulighed for at supplere arbejdsopgaverne med el-montage.
Mindre opgaver ude hos vores kunder kan også forekomme.
Du bliver en del af et velfungerende værksted, hvor 13 dygtige montører ser meget frem til at få dig som ny kollega!
Dine kvalifikationer
Du kan have en baggrund som smed, mekaniker, montageoperatør, servicemontør el.lign. det er dog nødvendigt at du som minimum kan lide at arbejde med hydraulik og at du kan lide opgaver hvor smedearbejde indgår.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til hydraulik, men du vil selvfølgelig blive oplært i de komponenter og systemer vi bygger.
Personlige egenskaber
Som person kan du få noget fra hånden men stadig med blik for kvaliteten i det du bygger. Du er udadvendt og med et godt humør. Du vil få kontakt med mange kolleger – også fra andre afdelinger – så du skal være god til at samarbejde og navigere i en større organisation der bygger komplekse anlæg. Du skal kunne arbejde med korte deadlines, have fokus på detaljen og formå at holde flere bolde i luften på én gang. Desuden er du god til at arbejde selvstændigt, har en god fysik og er villig til at tage en ekstra tørn, når det brænder på.
Vi tilbyder
Et udfordrende job i en spændende, robust og international virksomhed, med et godt arbejdsklima, og en uformel omgangstone, hvor service er nøgleordet. Du kan forvente en spændende hverdag, hvor der er god mulighed for personlig udvikling.
Har du lyst til at blive en del af holdet?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Workshop Manager, Torben Nørremark, på +45 40 30 19 30.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt ved at trykke ”Ansøg her”.
Ansøgningerne behandles løbende og fortroligt.
HydraSpecma is a global specialized manufacturing, trading, and engineering company with our core business within hydraulic solutions, fluid Conveyance, electrification and renewable energy to a wide range of different industries and markets. We are located in 11 countries, and with our headquarter in Skjern, Denmark, we are a strong Nordic player and a versatile company with high ambitions. We are approx. 1500 employees worldwide and are owned by the conglomerate Schouw & Co.
$ads={1}